AaB TV: AaB-træning et hit i Gistrup

15. maj 2016 kl. 19:00

Fra kl. 10.15 gik det således løs på banerne i Aalborg-forstaden, hvortil dagens træningspas var henlagt. 

Klubbesøg-3

Efter den populære træning var der vanen tro autografskrivning og uddeling af de populære goodiebags med gaver fra AaB’s samarbejdspartnere Spar Nord, Faxe Kondi, McDonald’s og Steff-Houlberg.

I alt var godt 400 personer til stede til arrangementet, og AaB-spillerne var i høj kurs hos de mange fremmødte børn, der benyttede autografskrivningen til også at få signeret spillertrøjer, bolde og fodboldstøvler samt at tage et billede eller to med deres yndlingsspillere.

Klubbesøg-1

Samtidig var AaB’s maskot Thedor også blandt dagens trækplastre, ligesom Faxe Kondis oppustelige fan-dåse var et hit hos børnene, der skulle skyde til måls på den flere meter høje sodavandsdåse.

AaB vil gerne takke LKB Gistrup for samarbejdet og et godt arrangement, samt takke alle sponsorer for deres støtte og opbakning til årets klubbesøg.

Dagens besøg var det sidste af forårets klubbesøg. Hold øje med aabsport.dk i efteråret for nærmere information om kommende klubbesøg i Nordjylland.

AaB TV var med på klubbesøget, og du kan høre Nicolaj Thomsen fortælle om modtagelsen i Gistrup samt LKB Gistrup-formand Claus Burchardt fortælle om besøgets betydning for klubben.

Klik her for at se indslaget fra klubbesøget på AaB TV.

'