For et lille fast beløb om måneden har du mulighed for at trække én billet til alle AaB’s hjemmekampe.

Priserne starter fra 75 kr. om måneden for en voksen og 35 kr. for et barn.

Betaling

Første betaling sker den dag, du opretter billetabonnementet. Fremover vil du blive trukket samme dato i måneden. Eksempel: Du opretter et sæsonkortabonnement d. 12. juli. Herefter vil du blive trukket d. 12. i hver måned. Dit abonnement kobles op på et betalingskort, hvor der herefter trækkes et fast beløb månedligt. 

Du kan se din betalingshistorik, når du logger ind på www.billet.aabsport.dk. Her kan du vælge "Mine abonnementer", og derved se din betalingshistorik og ligeledes opdatere dit betalingskort. 

Ikrafttrædelse

Dit abonnement træder i kraft fra den dag, du opretter det. Det betyder, at du har adgang til kommende kamp, såfremt der er ledige billetter at rekvirere. 

Bindingsperiode

Bindingsperioden er 6 måneder fra abonnementet oprettes. Efter bindingsperioden er der en opsigelsesperiode på løbende måned + 1 måned. 

Har du f.eks. en betalingsdato d. 15. Aprilog opsiger dit abonnement d. 16. april. Så har du allerede betalt for den løbende faktureringsmåned frem til d. 15. maj, og bliver trukket for én ekstra måned frem til og med d. 15. Juni. Dit billetabonnement er naturligvis aktivt helt frem til sidste dag i faktureringsperioden. Så længe dit abonnement er aktivt, kan du fortryde din opsigelse. 

 
'