Nordjyske Arena med Alka Superligaens tredjebedste græstæppe

3. januar 2016 kl. 09:59

Hvert år kårer Spillerforeningen i samarbejde med Alka Superligaklubbernes anførere Danmarks Bedste Bane. Den endelige vinder findes, når turneringen slutter i maj. Den nuværende stilling, hvor banerne er blevet vurderet i løbet af efteråret, viser, at FC Midtjylland er favorit til løbe med titlen. FC Midtjyllands hjemmebane har fået præcis samme gennemsnit som sidste år med 4,33 foran Randers FC med 4,22 og AaB med 4,14. Klubber som Brøndby I.F., Randers FC og SønderjyskE har anlagt nyt græstæppe op til den indeværende sæson, hvilket har kastet bedre bedømmelser af sig sammenlignet med sidste efterår.

Randers10I den anden ende af tabellen er det værd at notere sig, at FC Nordsjællands hjemmebane igen i år får den suverænt dårligste karakter. Anførerne mener stadigvæk, at Alka Superligaens eneste kunstgræsbane er den dårligste. Kunstgræsset i Farum får 1,5 i gennemsnit, hvilket er marginalt ringere sammenlignet med sidste efterår, hvor gennemsnitsvurderingen lå på 1,56. Superligaens gennemsnit ligger på flotte 3,56.

Superligaanførerne har siden sæsonens begyndelse 17. juli 2015 været med til at vurdere banerne i Alka Superligaen for at kåre Danmarks Bedste Bane. Efter hver spillet udekamp har anførerne via sms givet deres helhedsvurdering af banerne på en skala fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Efter efterårets sidste kampe ser stillingen således ud:

1. FC Midtjylland (4,33 i gennemsnit)

2. Randers FC (4,22)

3. AaB (4,14)

4. AGF (3,89)

4. Esbjerg fB (3,89)

6. SønderjyskE (3,86)

7. Brøndby I.F. (3,75)

8. FC København (3,44)

9. Viborg F.F. (3,44)

10. Hobro I.K. (3,20)

11. OB (3,11)

12. FC Nordsjælland (1,50)

Udvalgt statistik:

Samlet gennemsnit for de 12 klubber: 3,56

Højeste karakterstigning i procent: SønderjyskE med en forbedring på 55 procent i forhold til sidste efterår.

Forbedring af baner: Brøndby I.F., Randers FC og SønderjyskE har alle fået nyt græstæppe til den nye sæson, hvilket et tydeligt i bedømmelserne, som alle er steget i forhold til sidste efterår.

(Kilde: spillerforeningen.dk).

Køb her halvårssæsonkort til AaB’s otte hjemmekampe på Nordjyske Arena i foråret 2016.

'