Midlertidig spillertrøje til forårets testkampe

19. januar 2016 kl. 14:23

Augo_testkamptroje2

Trøjen, der her vises frem af Thomas Augustinussen, bliver første gang benyttet når AaB torsdag, møder Hobro I.K. i en testkamp på Aalborg Changs kunstgræsbane.

Ligeledes vil trøjen også blive brugt i de kommende testkampe mod FC St. Pauli og Vendsyssel FF, samt i de testkampe der afvikles i Tyrkiet på den kommende træningslejr i februar måned.

Den midlertidige trøje vil kun blive benyttet i testkampene og skal således ikke forveksles med de kommende officielle hjemme- og udebanetrøjer fra hummel, der vil blive præsenteret i tiden lige op til starten på kampene i Alka Superligaen, hvor AaB i forårspremieren møder FC Midtjylland på udebane mandag den 29. februar kl. 19.00.

Torsdagens test mod Hobro I.K. afvikles kl. 14.00.

'