Enevoldsen har karantæne mod Esbjerg fB

6. oktober 2015 kl. 11:30

Da AaB søndag sejrede med 5-0 over SønderjyskE, fik Thomas Enevoldsen et gult kort lige inden pausen. Det gule kort var det tredje i denne sæson til Thomas Enevoldsen, og det udløser en enkelt spilledags karantæne til AaB-spilleren. Dermed må han sidde over i kampen mod Esbjerg fB, der spilles på Blue Water Arena mandag den 19. oktober.

Thomas Enevoldsen kan efter overstået karantæne igen være i spil til kampen mod FC Nordsjælland, der spilles på Farum Park søndag den 25. oktober.

'