Vidste du om Vendsyssel F.F. og AaB...

7. september 2015 kl. 12:56

- at Vendsyssel F.F. (2013) er et resultat af samarbejde mellem flere klubber i Vendsysselområdet og en videreførelse af FC Hjørring-projektet, der i 2006 blev etableret som en overbygning af Hjørring Idrætsforening (HI) - stiftet den 9. november 1886 og en af de ældste idrætsforeninger i Danmark.

Ene mod Zagreb- at opgøret mod Vendsyssel F.F. er AaB’s kamp nummer 187 i DBU Pokalen, og at Vendsyssel F.F. er modstander nummer 75 for AaB.

- at AaB som én ud af ni klubber har deltaget i samtlige 62 udgaver af DBU Pokalen. Ingen andre klubber har imidlertid spillet så mange kampe som AaB i DBU Pokalen.

- at AaB tidligere har spillet fem turneringskampe mod Vendsyssel F.F. (tidl. Hjørring I.F./FC Hjørring), der er endt med tre sejre til AaB, én uafgjort og et nederlag. Alle tre sejre på udebane!

- at AaB én gang tidligere har mødt Vendsyssel F.F. i DBU Pokalen. Det var den 4. august 1985, hvor det i 1. runde blev til en sejr på 2-1 til AaB (2. division) over hjemmeholdet, Hjørring I.F. (3. division). AaB’s scoringer faldt via Ove Flindt Bjerg på assist fra Ole Bach Jensen og sejrsmålet af Henrik Siller Pedersen efter en solopræstation.

- at AaB i de to seneste udgaver af DBU Pokalen har mødt en klub fra den næstbedste række i den første kamp. I 2014 blev det til en sejr på 1-0 mod Vejle Boldklub, og i 2013 blev Silkeborg I.F. besejret med 2-0.

- at AaB’s seneste nederlag i DBU Pokalen til en klub fra den næstbedste række var den 31. august 2011, hvor det efter straffespark blev til nederlag til Viborg F.F.

- at AaB tre gange tidligere har spillet et opgør i DBU Pokalen på datoen 9. september; i 1956 blev det til nederlag mod IK Viking (Bornholmsserien), i 1973 sejr på straffespark over Køge Boldklub (1. division) og i 1998 en sejr på 5-4 mod AC Horsens.

- at Jens Maae skal dømme onsdag aftens lokal- og pokalbrag på Bredbånd Nord Arena i Hjørring.

- at AaB har spillet 11 pokalfinaler, hvoraf tre (2014, 1970 og 1966) er vundet.

- at AaB i sidste sæson nåede til kvartfinalen, hvor Esbjerg sejrede 3-2 på hjemmebane.

- at Vendsyssel F.F. i truppen råder over blandt andre den udlejede AaB'er Viktor Ahlmann og de tidligere AaB’ere Hallur Hansson og Jens-Kristian Sørensen.

- at Vendsyssel F.F. i øjeblikket er placeret på en tredjeplads i 1. division.

- at vinderen af kampen mellem Vendsyssel F.F. og AaB skal spille sekstendedelsfinale onsdag den 23. september på udebane mod Danmarksserieholdet Lystrup I.F.

(Statistisk kilde: John Laden Jensen, danskfodbold.com og aabsport.dk).

'