Bassogog med i AaB-truppen

28. september 2015 kl. 14:39

AaB har ikke mødt en klub uden for divisionerne i DBU Pokalen siden efteråret 1991, hvor det blev til sejre over IK Skovbakken og Slagelse BK&IF, der begge spillede i Danmarksserien – akkurat som Lystrup I.F.

Lars Søndergaard8Lystrup I.F. er efter lørdagens sejr på 4-1 mod Nørresundby placeret på syvendepladsen i Danmarksseriens Pulje 3 efter fire sejre og fire nederlag, og AaB’s cheftræner Lars Søndergaard har respekt for modstanderen:

- For os drejer det sig selvfølgelig om at vinde kampen, men Lystrup har et fint hold, hvilket vi ved selvsyn konstaterede i lørdags, da Allan Kuhn (AaB’s assistenttræner, red.) overværede deres kamp mod Nørresundby.

- Vi skal spille med fysik og et tempo, som de ikke er vant til, og vi skal gerne sætte os på kampen fra første minut, fastslår Lars Søndergaard, der efter mandagens træningspas har udtaget følgende 15 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 6 Jukka Raitala, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 14 Andreas Blomqvist, 15 Gilli Rólantsson, 17 Christian Bassogog, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 27 Oliver Abildgaard, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 79 Jannik Pohl.

Jakob Ahlmann, Kenneth Emil Petersen, Nicklas Helenius, Mathias Thrane, Henrik Dalsgaard og Kasper Risgård har alle småskader, mens Robert Kakeeto stadig ikke har modtaget sin arbejdstilladelse.

Der vil til opgøret i morgen aften være gratis entré på Nordjyske Arena, men der vil ved indgangene være mulighed for at donere penge til ECA’s (European Club Association) velgørenhedsinitiativ for flygtninge ”90 minutes for hope”, hvor det indsamlede beløb går ubeskåret til respekterede organisationer med speciale i at hjælpe flygtninge i nød.

'