Anfører Würtz tilbage for AaB

23. august 2015 kl. 15:16

Begge hold har åbnet sæsonen med syv point for de første fem kampe, og AaB møder frem med en frisk 3-2 sejr på udebane mod AGF, hvorimod den seneste hjemmekamp endte med et nederlag.

RW8AaB-cheftræner Lars Søndergaard udtaler:

- Vi vil gerne vise os frem på Nordjyske Arena med et helt anderledes og aggressivt udtryk end i vores seneste hjemmekamp mod FC Midtjylland, og vi leverede da også gode takter i Aarhus, hvor vi udover at hente tre point havde masser af boldbesiddelse og kreerede mange chancer.

- Offensivt så vi skarpe ud, mens vi omvendt som hold tillod for mange chancer imod os. Sidstnævnte del har vi haft fokus på at forbedre, og vi vil blive testet hårdt mod et OB-mandskab med mange farlige profiler som Rasmus Falk, Emil Larsen, Rasmus Festersen, Kenneth Zohore og Anders K. Jacobsen, konstaterer Lars Søndergaard.

- Samtidig skal vi være opmærksomme på OB’s lynhurtige omstillingsspil, men vi er også bevidste om, at vi har kvaliteter, der kan gøre ondt på OB, og vi glæder os til opgøret, siger Lars Søndergaard, der efter søndagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Jukka Raitala, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 14 Andreas Blomqvist, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

På skadeslisten hos AaB er Thomas Augustinussen og Jannik Pohl.

AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2015 går ubeskåret til The Back To Life Project, som efter efterårets to første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 14.841 kr.

Køb i forsalg din billet her.

'