Solbeskinnet besøg hos Valsgård IF

3. maj 2015 kl. 14:48

Solen strålede fra en skyfri himmel, da AaB’s spillere i dag indtog banerne hos Valsgård I.F., hvor knap 250 personer, heraf adskillige i rød-hvide spillertrøjer, var mødt op for at se og hilse på Hele Nordjyllands Hold.

Også AaB-maskotten Theodor var med og fik hilst på rigtig mange glade børn og voksne, der gerne ville have et kram, en high-five eller en selfie med den populære bamse.

Valsgård 2Efter en god times træning var det blevet tid til autografskrivning og uddeling af goodiebags, der traditionen tro var et meget populært indslag.

Dagens besøg var samtidig sidste klubbesøg i foråret, men igen til efteråret vil AaB tage ud og gæste tre udvalgte nordjyske samarbejdsklubber

AaB vil gerne takke ledere og frivillige fra Valsgård IF der hjalp til ved dagens besøg, ligesom der også skal lyde en tak til samarbejdspartnerne Spar Nord, Faxe Kondi, Steff Houlberg og McDonald’s.

Se flere billeder fra dagens besøg på AaB’s officielle Facebook-side.

'