Vidste du om FC Vestsjælland og AaB...

4. august 2013 kl. 11:46

- at FC Vestsjælland bliver AaB’s Superliga-modstander nr. 28. Klubberne har dog mødt hinanden 14 gange tidligere, senest i 3. division i 1984, dengang FC Vestsjælland spillede under navnet Slagelse BK & IF.

BIF09- at AaB således i sæsonerne 1972-1984 spillede i alt syv kampe på Slagelse Stadion mod FC Vestsjælland (Slagelse BK & IF), hvor det blev til fire sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag.

- at AaB i 1984 ved det seneste besøg på Slagelse Stadion sejrede 1-0.

- at senest AaB spillede sin første kamp mod en Superliga-debutant var i august 2009, hvor HB Køge blev besejret med 5-0 på SEAS-NVE Park efter fuldtræffere af Jeppe Curth, Ronnie Schwartz, Andreas Johansson, Kjetil Wæhler og Daniel Fredheim Holm.

- at AaB med en sejr mandag aften over FC Vestsjælland for sjette gang kan opnå ni point efter sæsonens første tre kampe, hvilket i givet fald således vil være en tangering af sæsonåbningerne i Superligaen i 1992/1993, 1994/1995, 1995/1996, 1996/1997 og 2006/2007.

- at dommer Kenn Hansen i morgen dømmer AaB for 15. gang i Superligaen, hvor de tidligere kampe er endt med seks sejre, to uafgjorte og seks nederlag. Det er dog ikke blevet til tre point til AaB med Kenn Hansen som dommer siden 1. august 2011.

- at Jakob Ahlmann og Kasper Kusk mandag begge kan spille deres Superliga-kamp nr. 50 i deres respektive officielle kamp nr. 54 og 55 for AaB.

- at det i morgen er præcis 18 år siden, at AaB vandt sin hidtil største Superliga-sejr, da Viborg F.F. på Nordjyske Arena blev slået med hele 8-1 efter tre pletskud af Erik Bo Andersen, to mål af Thomas Thomasberg og scoringer af Calle Facius, Peter Rasmussen og Jan Pedersen.

- at AaB senest var i aktion på datoen 5. august, da det i 2007 sluttede 1-1 på udebane mod AC Horsens.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'