Thelander returnerer for AaB

4. marts 2015 kl. 15:55

Som bekendt sejrede AaB for et par dage siden overbevisende med 3-1 på Blue Water Arena, men cheftræner Kent Nielsen advarer om, at der venter en særdeles svær opgave i morgen aften, hvor AaB’s forsvarende pokalvindere kan kvalificere sig til pokalsemifinalerne for 21. gang:

Kent - tr.lejr - sommer 13- Vi spillede en stærk kamp i mandags, men vi er ikke så naive at tro, at der ikke venter os en ekstrem vanskelig udfordring i morgen aften.

- Esbjerg er en dygtig modstander, der ligesom os er et boldstærkt mandskab med meget fart, og i forhold til i mandags er tavlen ren med en ny kamp og en ny turnering, påpeger Kent Nielsen.

- Det er indiskutabelt, at spørger man vores trup om, hvilken kamp fra sidste sæson de erindrer bedst, så vil de fleste nok svare pokalfinalen, og den oplevelse vil vi selvfølgelig gøre alt for at blive en del af igen, hvilket i sagens natur kræver en sejr i Esbjerg, konstaterer Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 14 Andreas Blomqvist, 15 Gilli Sørensen, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Viktor Ahlmann, 30 Andreas Bruhn, 31 Jakob Blåbjerg og 32 Kasper Pedersen.

Patrick Kristensen er fortsat syg, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Jakob Ahlmann og Donny Gorter er på skadeslisten, mens Lukas Spalvis forventes at få spilletid i den kommende uge i Reserveholdsturneringen.

'