Snævert nederlag til reserverne

18. november 2014 kl. 07:49

I en jævnbyrdig første halvleg var det værterne der kom først på tavlen og 1-0 var således stilling ved pausen.

Fra starten af anden halvleg kom AaB dog bedre med og Morten Rokkedal fik udlignet til 1-1, da han fint udnyttede at Gilli Sørensen forlængede et hjørnespark.

Færingen leverede også assisten til AaB’s føringsmål til 2-1, der blev scoret af indskiftede Moses Opondo.

Det rutinerede AGF-mandskab kom dog tilbage i kampen og fik med to scoringer vendt nederlaget til sejr i slutfasen.

- Det var en fin indsats de mange unge spillere leverede. Selvom man aldrig er tilfreds med at tabe, så synes jeg alligevel at vi har ære af kampen, især med tanke på at vi i store dele af anden halvleg kun havde to spillere fra førsteholdstruppen på banen mod et meget erfarent AGF-mandskab, lyder vurderingen fra AaB’s assistenttræner Allan Kuhn.

'