Andenplads til AaB ved Viasat Cup

5. januar 2014 kl. 17:56

Mathias Wichmann, Søren Frederiksen, Andreas Bruhn, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg, Christian Rye og U/19 Liga-spillerne Frederik Børsting, Viktor Ahlmann, Stefan Kahr, Marc Storm (foto) og Morten Bøg var på dagen AaB’s udvalgte, og efter et indledende 1-0 nederlag mod FC Midtjylland fandt man rytmen i den udsolgte hal i Brøndby.

Marc AndersenI den anden puljekamp mod FC Vestsjælland blev det 3-3 efter et opgør, hvor AaB ellers havde klart overtal i chancerne, men alligevel kunne prise sig lykkelig for Marc Storms udligning bare seks sekunder før tid.

Dermed skulle AaB slå Hvidovre I.F. for at avancere til semifinalerne, og i den sidste puljekamp gjorde AaB kort proces med en 3-0 gevinst efter fuldtræffere af Marc Storm, Andreas Bruhn og Viktor Ahlmann.

I semifinalen ventede Viborg F.F., som AaB i en taktisk affære slog 2-1 efter pletskud fra Frederik Børsting og Viktor Ahlmann.

Generelt viste en spiller som Viktor Ahlmann flere seværdige detaljer, ligesom Kasper Pedersen var en klogt spillende sidste skanse for AaB.

I en tæt finale mod Brøndby I.F. tabte AaB på en enlig scoring, men det kunne have været anderledes, hvis Søren Frederiksen ikke havde misset et straffespark, ligesom samme spiller i slutfasen headede en udmærket hovedstødschance forbi mål.

Alt i alt var AaB-indsatsen dog godkendt, og med andenpladsen hentede man en præmie på 30.000 kr. med hjem til Hornvej, hvor Superliga-truppen mandag formiddag starter forberedelserne til forårssæsonen.

Matchfacts – Viasat Cup
AaB-FC Midtjylland  0-1
7. min 0-1 Frederik Møller.

AaB-FC Vestsjælland  3-3
2. min 0-1 Rasmus Festersen, 3. min 1-1 Mathias Wichmann, 6. min 2-1 Marc Storm, 8. min 2-2 Nicolas Sandberg, 9. min 2-3 selvmål Morten Bøg, 3-3 Marc Storm.

AaB-Hvidovre I.F.  3-0
2. min 1-0 Marc Storm, 4. min 2-0 Andreas Bruhn, 6. min 3-0 Viktor Ahlmann.

AaB-Viborg F.F.  2-1
6. min 1-0 Frederik Børsting, 6. min 2-0 Viktor Ahlmann, 7. min 2-1 Jeppe Grønning.

Brøndby I.F-AaB  1-0
4. min 1-0 Kristian Andersen.

'