Amerikansk U/20-landsholdsforsvarer træner med AaB

17. januar 2014 kl. 10:58

Sebastien Ibeagha er noteret for syv U/20-landskampe for USA og kommer fra Duke University.

Sebastien Ibeagha2I 2012 opnåede Sebastien Ibeagha hæderen ACC Defensive Player of the Year og blev i 2013 udpeget til at træne med det amerikanske U/23-landshold.

Sebastien Ibeagha har været en del af MLS-klubben Houston Dynamos akademi- og ungdomshold og er nu fri til at skrive en professionel kontrakt.

- Besøget af Ibeagha skal ses i det længere perspektiv og som forberedelse af sommerenes transfervindue. Vi har fået gode efterretninger om ham som spiller, og derfor har vi inviteret ham til prøvetræning, fortæller AaB’s sportschef Allan Gaarde til aabsport.dk.

- Herfra kan vi vurdere hinanden, og så må vi se, om der på et tidspunkt kan blive tale om et samarbejde, siger Allan Gaarde.

Sebastien Ibeagha er til rådighed for cheftræner Kent Nielsen såvel på fredag i AaB’s første testkamp mod AC Horsens som på næste søndag mod Vejle Boldklub.

'