AaB vil kopiere præstation mod Esbjerg

1. december 2013 kl. 15:10

Ambitionen er at levere en præstation af samme kaliber, når det mandag aften gælder et nyt besøg i det vestjyske.

Kent og Kuhn - forår 2013AaB-cheftræner Kent Nielsen udtaler:

- Esbjergs resultater i Europa aftvinger stor respekt, og her har man virkelig vist potentialet og leveret på et særdeles højt niveau.

- Det lynhurtige omstillingsspil og evnerne på dødbolde med især de lange indkast er blandt Esbjergs forcer, og det er naturligvis ting, vi har fokus på at dæmme op for, konstaterer Kent Nielsen.

- Vi vil gerne kopiere vores seneste præstation i Esbjerg, hvor vi var dygtige i vores presspil. Vi formåede hele tiden at forstyrre Esbjerg, og samtidig spillede vi meget varieret, når vi selv var på bolden. Vores selvtillid er god, og vi tror på, at vi kan få et nyt brugbart resultat med hjem i morgen aften, siger Kent Nielsen, der efter søndagens træningspas har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Rasmus Jönsson, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Hallur Hansson, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Lasse Nielsen har karantæne, mens Jakob Ahlmann med en overanstrengt lyske er eneste mand på skadeslisten.

'