Kent Nielsen: nu SønderjyskE er farligst

25. oktober 2013 kl. 16:22

AaB’s cheftræner Kent Nielsen håber selvsagt, at stimen kan fortsætte, men advarer samtidig mod at undervurdere weekendens modstander:

Kent_Aalestrup2- Vi er bevidste om vores favoritværdighed i søndagens kamp, men omvendt har SønderjyskE igennem de seneste fire sæsoner på imponerende vis præsteret at vinde deres kampe lige præcis, når det har været allermest påkrævet, og når omgivelserne har dømt dem ude.

- Dén faktor skal vi forsøge at holde nede, og det er et mål for os at præstere på samme niveau som i sæsonens første indbyrdes møde i Haderslev (3-1 til AaB, 13. september, red.), hvor vi matchede SønderjyskE’s energi, samtidig med at vi spillede varieret og havde stor kvalitet i vores spil med bolden, siger Kent Nielsen.

- SønderjyskE er normalt velorganiserede og spiller med stor indædthed, ligesom de har en del erfarne spillere, der ikke går i panik trods situationens alvor, påpeger Kent Nielsen, der først udtager den endelige trup efter lørdagens træningspas. Truppen kan umiddelbart herefter ses her på aabsport.dk.

Sikkert er det, at AaB må undvære karantæneramte Jakob Ahlmann og skadede Lukas Spalvis. 

Flere end 7.000 billetter er allerede ude til opgøret søndag kl. 14.00, og du kan i forsalg sikre din billet her.

'