Slaget om Jylland kampinformation

28. september 2013 kl. 19:52

Kampinfo

Spillerunde: 10
Spilledato: Søndag 29. september 2013
Kick-off: kl. 17:00
Dommer: Michael Johansen

Billetter

Du kan enten købe din billet online her på aabsport.dk, hos AaB’s administration på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst (hverdage mellem kl. 9.00-16.00, fredag dog til kl. 15.00), eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen, som alle åbner en time før kampstart. 

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billet-relaterede problemer kan du på kampdage henvende dig i receptionen i foyeren og få hjælp fra en time før kampstart.

Bemærk at alle print-selv-billetter skal printes på papir - det er ikke muligt at scanne billetter direkte fra skærmen på smartphones eller tablets.

OBS: Da der forventes et stort antal gæstende fans fra AGF vil det ikke være muligt at benytte indgang 5 på Nordjyske Tribunen, ligesom det ikke vil være muligt at passere rundt om 3F Tribunen til Nordjyske Tribunen, da denne vil være afspærret. Ligeledes vil adgang via stien fra Kastetvej langs Aalborg Tennisklubs baner heller ikke være mulig. Dette er også gældende efter kampen.

Studierabat

Er du studerende med et gyldigt studiekort kan du få studierabat på din billet til kampen. Læs mere om dette her.

Information til gæstende fans fra AGF

Et særligt indhegnet område for gæstende fans uden for stadion vil være tilgængeligt fra kl. 14:00 til kl. 16:30, hvor man i boderne kan købe mad og drikkevarer. Her vil det søndag være muligt at købe et særligt ”Slaget om Jylland”-tilbud med to franske hotdogs og en fadøl for kun 45 kroner. Bemærk at boderne lukker kl. 16.30.

Der vil være adgang til tribunerne fra kl. 15:00, hvorfor alle opfordres til i god tid før kick off at gå mod indgangen til tribunen.

Vi gør yderligere opmærksom på, at grundig visitering finder sted før der gives adgang til tribunen. I tilfælde af at tribunen forlades efter tjek in, gives der ikke efterfølgende adgang til denne. 

Events på dagen

De to hold kæmper om en check på 10.000 kroner fra Danske Spil, der er øremærket det vindende holds officielle fanklub, der skal benytte pengene til tifo- og stemningsskabende aktiviteter til næste indbyrdes opgør. 

Før kampen vil der være interviews med spillere og fans fra begge hold til storskærmene, ligesom begge holds maskotter vil være på plads på Nordjyske Arena.

I pausen af kampen skal der battles i FIFA 14 på storskærmen mellem en udvalgt fan fra hvert hold.

Læs mere om ”Slaget om Jylland” her.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Nordjyske Arena åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I størstedelen af boderne inde på Nordjyske Arena kan der anvendes dankort.

Udenfor Weber Tribunen kan du allerede fra 1½ time før kampstart benytte vores mobile salgsbod. Her kan du også betale med dankort.

Søndag kan du i alle boderne inde på og udenfor Nordjyske Arena købe et specielt ”Slaget om Jylland”-tilbud med to franske hotdogs og en fadøl for kun 50 kroner.

I Oddsets flotte bod i det nord-vestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Fulltime efter kampen

Efter kampen afholdes der som sædvanlig Fulltime i Sportscaféen et kvarter efter kampens afslutning. Mød op og få reaktioner fra spillere og trænere og vær med i konkurrencen om billetter og signerede t-shirts.

Transport

Ankommer du i bil er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 12 eller du kan tage rute 13 – stoppested Schleppegrellsgade. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Du kan også tage rute 16 – stoppested Anneberghus. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Ankommer du med tog, så stå af ved Aalborg Vestby-stationen. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena. Se køreplaner på denne side.

Parkering

På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Nordjyske Arena:

Parkering vestbyen
(Klik på billedet for at hente en større udgave i PDF-format) 

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-Hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. Såfremt pladserne hér er udsolgte, har kørestolsbrugere yderligere pladser på græsset foran A. Enggaard-tribunen.

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes hos AaB’s administration på Hornevej, eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen. Vær opmærksom på, at kørestolsbilletterne ikke kan købes online.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp! 

'