AaB-Brøndby I.F. kampinformation

17. september 2015 kl. 15:13

Kampinfo

Spillerunde: 9
Spilledato: søndag den 20. september 2015
Kick-off: kl. 18
Dørene åbner: kl. 17
Dommer: Lars Christoffersen

Søndagens tilbud

Til kampen kan du i boderne på Nordjyske Arena købe tre fadøl for kun 100 kroner.

I merchandiseboden foran Weber Tribunen kan du købe AaB’s flotte hjemmebanetrøje fra adidas for kun 400 kroner for voksne og 300 kroner for børn. Det meget populære tilbud på AaB’s jubilæumstrøje fra adidas gentages desuden, så denne kan du købe til kampen i merchandiseboden for kun 250 kroner. Når du køber en trøje, kan du tilkøbe shorts for kun 150 kroner. Dette gælder for både hjemmebanetrøjen og jubilæumstrøjen.

Specielt til søndagens kamp vil der også være en lille merchandisebod i foyeren i forbindelse med kampen. Her kan du købe trøjer, huer og halstørklæder.

Husk, at tilbuddene kun gælder nu på søndag på Nordjyske Arena.

Som noget nyt kan du nu også købe unikke adidas-trøjer med specialtryk. Vælg mellem ”Han scorer, når han vil” og ”Lukas Zweimal 33”. Trøjerne er i et begrænset antal og kan købes i merchandiseboden for kun 100 kroner. 

Billetter

Du kan købe din billet online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Nordjyske Arena i billethusene, som alle åbner kl. 17.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i receptionen i foyeren og få hjælp fra en time før kampstart.

Bemærk, at alle print-selv-billetter skal printes på papir – det er ikke muligt at scanne billetter direkte fra skærmen på smartphones eller tablets.

Ved fremmøde på Nordjyske Arena donerer du sammen med AaB 1 kr. til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2015 går ubeskåret til The Back To Life Project, som efter efterårets fire første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 29.070 kroner.

OBS: Da der forventes et stort antal gæstende fans fra Brøndby vil det ikke være muligt at benytte indgang 5 på Weber Tribunen, ligesom det ikke vil være muligt at passere rundt om 3F Tribunen til Weber Tribunen, da denne vil være afspærret. Ligeledes vil adgang via stien fra Kastetvej langs Aalborg Tennisklubs baner heller ikke være mulig. Dette er gældende før, under og efter kampen.

Billetkoder fra aktionærer og sæsonkortholdere

Er du aktionær og/eller sæsonkortholder med billetkoder skal det oplyses, at disse IKKE kan benyttes til kampe mod FC København og Brøndby I.F.

 

Studierabat

Er du studerende med et gyldigt studiekort, kan du få studierabat på din billet til kampen. Læs mere om dette her.

Twitter

Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBBIF – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter før, under og efter kampen.

Merchandise

Souvenirboden foran Weber Tribunen ved Nordjyske Arena åbner kl. 16, to timer før kampstart. Kig forbi og bliv klædt på til kamp med trøjer, halstørklæder, caps m.m.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Nordjyske Arena åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I størstedelen af boderne inde på Nordjyske Arena kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du allerede fra halvanden time før kampstart benytte vores mobile salgsbod. Her kan du også betale med Dankort.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 12, eller du kan tage rute 13 – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Nordjyske Arena.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Nordjyske Arena.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Nordjyske Arena. Se køreplaner på denne side.

Parkering

På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Nordjyske Arena:

Parkering vestbyen

(Klik på billedet for at hente en større udgave i PDF-format)

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Nordjyske Arena.

Handicapforhold

På grund af lynnedslag på Nordjyske Arena er der driftsproblemer med elevatorerne på Weber Tribunen, og derfor vil kørestolsbrugere til søndagens kamp blive placeret på A. Enggaard Tribunen. Kørestolsbrugere med sæsonkort er blevet kontaktet personligt om dette. Hvis der er yderligere spørgsmål, så kontakt AaB's fankoordinator, Christian Golding Andersen, på cga@aab-as.dk.

Billetter til kørestolsbrugere koster 155,- inklusiv gebyr og kan enten købes hos AaB’s administration på Hornevej eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen. Vær opmærksom på, at kørestolsbilletterne ikke kan købes online.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp!

'