DBU Fodboldskole skudt i gang

1. juli 2013 kl. 13:17

Fodboldskole2Således var mandag første dag med DBU’s fodboldskole, der i år er udvidet med DBU’s Get2 Fodboldskole, som afholdes i samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF), klubberne og DBU, og som henvender sig til børn og unge, der af økonomiske årsager ikke ville kunne deltage på den populære DBU Fodboldskole i Aalborg Øst. Blandt de mange oplevelser, som de unge tilbydes er et møde med nuværende og tidligere AaB koryfæer.

Dette sker i samarbejde med de lokale klubber fra Aalborg Øst, ØFC og KB81, der også er med til at lægge baner til ugens fodboldskoler.

AaB’s Superliga-spillere deltog efter formiddagens træning i en række af øvelserne sammen med børnene, ligesom Thomas Augustinussen, Jeppe Curth og Andreas Bruhn mandag eftermiddag besøgte KB81 for at deltage i et par øvelser og skrive autografer.

AaB’s Allan Gaarde og Lynge Jakobsen var også med da fodboldskolen blev skudt i gang, ligesom næstformand i DBU og formand for AaB af 1885 Jesper Møller også deltog, sammen med en række lokalpolitikere og trænere fra de tre klubber.

Fodboldskolen fortsætter resten af denne uge og de 224 børn kan udover mange timers fodboldtræning hver dag også nyde godt af en DBU fodboldpakke (Originalt DBU Fodboldskolesæt, fodbold, drikkedunk og diplom), samt sund morgenmad og frokost , takket være støtte fra Himmerland Boligforening og Rotary .

'