AaB møder Bundesliga-klub

6. juni 2013 kl. 17:04

Eintracht Braunschweigs nylige avancement blev sikret efter 28 års fravær fra den bedste tyske fodboldrække.

Logo - Eintracht BraunschweigBundesligaen indledes i den anden weekend i august, og i begyndelsen af juli rejser AaB’s Superliga-trup på træningslejr i Niedersachsen.

Basen placeres som tidligere nævnt her på aabsport.dk ikke langt fra Hannover, og det er planen, at der inden mødet med Eintracht Braunschweig spilles testkamp mod endnu en stærk tysk modstander, som endnu ikke er helt på plads.

AaB indleder træningen på onsdag den 12. juni og møder otte dage senere Aalborg Freja fra Danmarksserien i en opvisningskamp.

Udover de to opgør i Tyskland er der programsat en afsluttende testkamp fredag den 12. juli på udebane mod Silkeborg I.F.

AaB skal i aktion i Europa League-kvalifikationen torsdag den 18. juli, mens Superliga-premieren på Nordjyske Arena mod FC København følger søndag den 21. juli.

AaB’s foreløbige opstartsprogram ser i hovedtræk ud som følger:

Onsdag 12. juni kl. 10.15 – Træningsstart

Torsdag 20. juni kl. 18.00 – Opvisningskamp, Aalborg Freja-AaB

Mandag 24. juni – Lodtrækning til 2. kvalifikationsrunde til Europa League

Fredag 28. juni – Evt. testkamp

Tirsdag 2. juli–søndag 7. juli – Træningslejr i Tyskland inklusive to testkampe

Søndag 7. juli – Testkamp, Eintracht Braunschweig-AaB

Fredag 12. juli kl. 13.00 – Testkamp, Silkeborg I.F.-AaB

Torsdag 18. juli – Europa League-kvalifikation, 2. runde, 1. kamp

Søndag 21. juli kl. 19.00 – Superligaen, AaB-FC København

'