AaB A/S indfrier gæld til AaB af 1885

27. juni 2013 kl. 14:39

I forbindelse med likviditetsmæssige vanskeligheder hos AaB A/S i foråret 2012 ydede AaB’s moderklub, AaB af 1885, et lån på seks mio. kr.

Lynge og Jesper1Lånet er nu indfriet fuldt ud i overensstemmelse med den dengang indgåede aftale med AaB af 1885.

AaB-direktør Lynge Jakobsen udtaler:

- I forbindelse med at AaB af 1885 lånte os de seks mio. kr, var det bestemt ikke uden risiko for vores moderklub.

- Derfor er det en meget stor glæde, at lånet nu er tilbagebetalt til AaB af 1885, og vi vil endnu engang understrege vores taknemmelighed for den hjælp, som AaB af 1885 trådte til med, siger Lynge Jakobsen.

- At lånet nu er bragt ud af verden, er også et udtryk for, at AaB A/S er i en helt anden forfatning end for bare godt et år siden, pointerer Lynge Jakobsen.

Formand i AaB af 1885, Jesper Møller, supplerer:

- Det var ingen let beslutning, men en rigtig og nødvendig beslutning, vi i bestyrelsen i AaB af 1885 traf for snart halvandet år siden.

- Vi er glade og lettede over, at AaB A/S nu har indfriet lånet fuldt ud, og at vi i sin tid var med til at hjælpe AaB A/S gennem en svær periode, siger Jesper Møller.

'