Lasse Nielsen tilbage for AaB

10. maj 2013 kl. 14:16

Med tre spillerunder igen af sæsonens Superliga har AaB på fjerdepladsen masser at spille for.

Lasse-Nielsen-ny-3- Forudsigelserne om at Superligaen i denne sæson ville blive utrolig tæt, er blevet bekræftet mange gange og ses også her i slutspurten, konstaterer AaB’s cheftræner Kent Nielsen.

- Det lå måske ikke i kortene, at vi skulle kæmpe med om medalje og Europa Cup-pladser, men spillerne har via stærke præstationer, bragt os i en fordelagtig position, og vi har en god tro på, at vi også kan fuldføre arbejdet.

- Søndag mod Brøndby er der meget på spil for begge hold, og der venter givetvis et energisk og intenst opgør, og forhåbentlig kan vi sammen med vores trofaste hjemmepublikum skabe samme fabelagtige atmosfære som ved vores seneste hjemmekamp, hvilket er med til at bringe det bedste frem i spillerne, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Hallur Hansson, 29 Rolf Toft, 30 Kayke og 32 Kasper Pedersen.

Thomas Augustinussen og Kenneth Emil Petersen har karantæne, mens truppen i øvrigt er skadesfri.

Køb i forsalg din billet til opgøret her.

'