AaB-helt ser frem til FCM-duel

25. april 2013 kl. 16:14

Fem spillerunder resterer af indeværende sæson, hvor AaB på den nuværende fjerdeplads har fem point ned til FC Midtjyllands placering som nummer seks.

Nicolai Larsen1Således vil endnu et stærkt AaB-resultat være velkomment mandag aften på MCH Arena, hvor AaB ved det seneste besøg i november 2011 sejrede 3-1.

- FC Midtjylland har leveret fine resultater på det seneste, hvilket selvfølgelig aftvinger respekt, siger Nicolai Larsen til aabsport.dk.

- De vil gerne spille hurtigt og på omstillinger, og det skal vi forsøge at dæmme op for, mens vi samtidig skal fortsætte med at være modige fremad banen.

- Jeg tror, de får svært ved at holde os fra at score, og vi skal gerne fra Herning med point, konstaterer Nicolai Larsen, der glæder sig over sig over både et vigtigt point og et personligt boost i den seneste kamp mod FCK:

- For det første skabte vores fantastiske tilskuere på Nordjyske Arena en fed kulisse, og det var naturligvis dejligt at redde et straffespark på så vigtigt et tidspunkt.

- Og vores selvtillid og generelt gode præstationer skal overføres til en stærk indsats og et brugbart resultat mod FC Midtjylland, fastslår Nicolai Larsen.

Mandag aftens dyst i 29. spillerunde har kickoff kl. 19.00.

'