AaB forladt af heldet

AaB forladt af heldet

04. april 2013 kl. 20:14, af Brian Andersen

Trods spillemæssig dominans med FC Nordsjælland der ligeledes blev holdt fra chancer, formåede AaB torsdag aften heller ikke i årets tredje hjemmekamp at hente en sejr. 
Anfører Thomas Augustinussens selvmål i det femte minut blev afgørende.

Dermed har AaB fortsat årets første sejr til gode, og det var frustrerende for tredje hjemmekamp i træk at se, værterne gøre det meste rigtigt uden at blive belønnet efter fortjeneste.

FCN10I forhold til opgøret i Esbjerg i mandags havde AaB to ændringer i startformationen, hvor Rasmus Würtz og Nicolaj Thomsen afløste Mathias Wichmann og Søren Frederiksen.

AaB startede dysten udmærket, og Kasper Kusk havde efter fire minutter kampens første afslutning inden for målrammen.

Minuttet senere var AaB imidlertid bagud, da Uffe Bech tørrede Patrick Kristensen og driblede ind langs mållinien, hvorfra læderet blev afleveret skråt bagud med retning mod Thomas Augustinussen, der helkiksede sit forsøg på cleare med højrebenet, hvorfor bolden i stedet ramte det venstre støtteben og gik mål bag den overraskede AaB-målmand Nicolai Larsen.

Umiddelbart efter scoringen havde FC Nordsjælland sin bedste periode i opgøret – uden dog at blive farlige.

De sidste 20-25 minutter af første halvleg satte AaB sig tungt på udviklingen, og Patrick Kristensen var nærgående, da hans forsøg i det 24. minut ramte en FCN-forsvarer og gik til hjørnespark.

FCN11I en god position ved den bageste stang missede Nicolaj Thomsen to minutter senere sin afslutning, mens det var endnu tættere på scoring efter 27 minutter, da Henrik Dalsgaard serverede en stor chance for Kasper Kusk, hvis første afslutning ramte Jores Okore, mens FCN-keeper Jesper Hansen kom i vejen for returbolden.

De forsvarende danske mestre var absolut til at tale med denne aften, og et godt Nicklas Helenius-træf ramte i det 35. minut uheldigt Kasper Kusk i ryggen, mens Lasse Nielsens hovedstød ved den bageste opstander to minutter senere blev blokeret af en FCN-forsvarer.

Bare øjeblikket efter præsterede Jesper Hansen ved roden af den ene stolpe en fremragende redning på Patrick Kristensens lige så fornemme flugter efter hjørnespark.

I den første halvdel af anden halvleg havde gæsterne bedre styr på AaB, og Søren Christensen testede i det 64. minut Nicolai Larsen.

FCN1Herfra overtog AaB dog igen styringen, og Henrik Dalsgaard afsluttede hårdt forbi den fjerneste opstander midtvejs i halvlegen.

To minutter senere var det igen lige ved og næsten for AaB, da Jesper Hansen først halvlarede et skud fra Kasper Kusk, hvorefter Nicklas Helenius’ forsøg fra tæt hold på riposten blev reddet både med foden og armen af Ivan Runje, men dommer Claus Bo Larsen vurderede, at det ikke var nok til et straffespark.

I slutminutterne kastede AaB alle folk frem, og Nicolaj Thomsen fremtvang i det 84. minut en ny redning fra Jesper Hansen, mens Nicolai Larsen to minutter senere var på plads, da FC Nordsjællands første og eneste reelle mulighed i affæren opstod fire minutter før tid.      

Allerede på mandag venter næste udfordring, når Silkeborg I.F. gæster Nordjyske Arena. Køb i forsalg din billet til opgøret her.

(Fotos: Carsten Kuna Kristensen).

Matchfacts – Superligaen, 25. spillerunde
AaB-FC Nordsjælland  0-1 (0-1)
5. min 0-1 selvmål Thomas Augustinussen.
Advarsler AaB: Ingen.
Advarsel FC Nordsjælland: Mario Ticinovic (75).
4.117 tilskuere på Nordjyske Arena.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Lasse Nielsen, Jakob Ahlmann, Patrick Kristensen (58: Søren Frederiksen), Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen (77: Anders Due), Nicolaj Thomsen, Kasper Kusk (88: Jeppe Curth), Nicklas Helenius.

FC Nordsjælland (4-2-3-1): Jesper Hansen, Mark Gundelach, Jores Okore, Ivan Runje, Mario Ticinovic (88: Lasse Petry), Nicolai Stokholm, Conor O’Brien, Uffe Bech, Søren Christensen (79: Francisco Calvo), Joshua John, Ricardo Bueno (65: Kristian Lindberg).

Dommer: Claus Bo Larsen.

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

Tilmeld dig nyhedsbrevet
aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere