Kusk på A-landsholdet

12. marts 2013 kl. 16:22

21-årige Kasper Kusk var således blandt landstræner Morten Olsens udvalgte navne tirsdag eftermiddag.

Udebane_ny_Kusk- Jeg er både overrasket, stolt og glad over landsholdsudtagelsen, som var et af de mål, som jeg havde sat mig, siger Kasper Kusk til aabsport.dk.

Danmark møder Tjekkiet i Olomouc fredag den 22. marts og Bulgarien i Parken fire dage senere.

Vintervejret, der har ramt Danmark den seneste uges tid, sender i øvrigt landsholdet på træningslejr i Marbella i Spanien forud for den første af de to ovennævnte VM-kvalifikationskampe.

Kasper Kusk er i forvejen noteret for seks U/21-landskampe og tre U/20-landskampe, ligesom det i januar blev til debut på ligalandsholdet.

Kusk kan inden de respektive landskampe opleves på Nordjyske Arena på lørdag den 16. marts, når AaB tager imod de danske mestre fra FC Nordsjælland. Køb i forsalg din billet til dysten her.

'