Nyhedsarkiv

Foretag ny søgning

Vidste du om Næstved Boldklub og AaB…

Af Brian Andersen kl. 13.10

Skæve vinkler på onsdag aftens pokalkamp på Næstved Stadion.
Vidste du således…

Næstved Stadion- at AaB og Næstved Boldklub senest mødte hinanden 9. april 2003, hvor AaB i pokalkvartfinalen sejrede med 4-1 på Næstved Stadion efter tre scoringer af Thomas Augustinussen og en enkelt fuldtræffer af Andres Oper.

- at klubberne i liga-sammenhæng senest mødte hinanden 8. maj 1996, hvor AaB vandt opgøret i Superligaen med 2-0 på Energi Nord Arena efter scoringer af Søren Andersen og Henrik Rasmussen.

- at AaB har vundet pokalturneringen to gange – i 1970 og i 1966.

- at AaB ti gange har været i pokalfinalen.

- at AaB senest var i pokalfinalen i 2009, hvor FC København sejrede med 1-0.

- at Næstved én gang har været i pokalfinalen, hvor man i 1994 tabte til Brøndby I.F. efter straffesparkskonkurrence. 

- at Næstved i 1988 og i 1980 vandt DM-sølv.

- at Næstved I.F. i efteråret 1996 blev til Næstved Boldklub.

- at Næstved Boldklub i indeværende sæson efter syv spillerunder i 1. division er placeret på en tiendeplads efter to sejre, to uafgjorte og tre nederlag.

- at af Næstved Boldklubs ti liga-mål i denne sæson er de fire blevet scoret af den blot 19-årige brasilianske angriber Felipe Garcia Goncalves, mens midtbanespilleren Mads Villadsen har nettet tre gange.

- at Næstved Boldklub senest var i aktion, da det søndag blev til et 2-1 nederlag på udebane mod Vejle Boldklub.

- at Næstved Boldklub kvalificerede sig til tredje runde af pokalturneringen Ekstra Bladet Cup ved at besejre serie 1-mandskabet Gladsaxe/Hero med 1-0.

- at AaB avancerede til tredje runde af Ekstra Bladet Cup via 3-0 over Blokhus FC efter scoringer af Louay Chanko, Henrik Dalsgaard og Daniel Christensen.

- at cheftræner hos Næstved Boldklub er Brian Flies, der i sin aktive karriere vogtede målet hos Næstved Boldklub, FC København, Dundee United, Lyngby Boldklub, Avarta og AB.

- at Lasse Nielsen i morgen kan blive noteret for sin officielle kamp nummer 75 for AaB.

- at onsdag aftens affære dømmes af Anders Hermansen.

- at Næstved Stadion har en tilskuerkapacitet på 10.000, hvoraf 2.181 er overdækkede siddepladser.

(Statistisk kilde: John Laden Jensen, danskfodbold.com, naestvedboldklub.dk og aabsport.dk – Foto: Lasse Antonisen).





AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere