Ramkilde lynede igen for U/19-landsholdet

6. oktober 2016 kl. 13:37

AaB-talentet startede på banen i den anden af U/19-landsholdets to testkampe mod Schweiz. I det første møde kom Ramkilde på tavlen, og den bedrift gentog han torsdag, hvor han i det 32. minut bragte Danmark foran.

Det blev til yderligere to danske scoringer i anden halvleg, inden Marco Ramkilde blev skiftet ud i det 76. minut.

I det 90. minut blev det sidste danske mål sat ind, og dermed blev det til en samlet 4-0-sejr til Ramkilde og holdkammeraterne.

Marco Ramkildes statistik på U/19-landsholdet viser efter sejren fire kampe med to scoringer til følge. I alt er det indtil videre blevet til 23 kampe i U-landsholdssammenhæng for AaB-talentet.

'