AaB vil levere fokuseret pokalindsats

25. oktober 2016 kl. 14:03

AaB’s seneste opgør i DBU Pokalen bød på en 5-1-sejr mod Nørresundby FB, og cheftræner Lars Søndergaard vil se et fokuseret AaB-mandskab, der gennem respekt for modstanderen skal forsøge at sikre den videre deltagelse i DBU Pokalen.

Jannik-Pohl-NFB- Vi har allerede set, at der er kommet overraskelser i DBU Pokalen i denne sæson, og det vil vi helst ikke være en del af. Det er en kamp, som vi skal ud og vinde, men med stor respekt for modstanderen. Det er årets kamp for VSK Aarhus, og formentlig en kamp, som de glæder sig til at spille. Vi skal kigge på os selv, og med det rette fokus og respekt for modstanderen forventer vi ikke at skuffe vores fans.

- Vi har over de seneste tre kampe præsteret godt, men desværre har vi ikke haft marginalerne med os til at skabe de ønskede resultater. Vi er på vej i den rigtige retning, og de ting, som vi gjorde rigtig mod FC Nordsjælland i den seneste kamp, skal vi forsøge at tage med til kampen i morgen. Vi skal lægge modstanderen under pres og få skabt så mange chancer som overhovedet muligt, lyder det fra cheftræner Lars Søndergaard, der har udtaget følgende 18 spillere til onsdagens opgør mod VSK Aarhus:

1 Nicolai Larsen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 19 Marco Ramkilde, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 24 Morten Rokkedal, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 31 Joakim Mæhle, 33 Bardhec Bytyqi.

Edison Flores, Thomas Enevoldsen og Sebastian Grønning er fortsat på skadeslisten for AaB.

Onsdagens DBU Pokalkamp spilles kl. 15.15 på Vejlby Stadion i Aarhus.

 

'