AaB TV: Enevoldsen scorede månedens mål

3. juni 2016 kl. 09:04

Der var flere konkurrenter til månedens AaB-mål i Alka Superligaen i maj, men blandt de forskellige kandidater blev det Thomas Enevoldsens fornemme mål mod Esbjerg, der endte som vinderen i afstemningen.

Målet var et resultat af hurtigt og flot omstillingsspil, hvor Jakob Blåbjerg leverede en flot assist til Enevoldsen, der midt i straffesparksfeltet selv flugtede bolden utageligt i nettet.

AaB siger tak til alle, som stemte og deltog i konkurrencen om at vinde Football Manager 2016, samt en Augo effekten T-shirt. Den heldige vinder blev Helle Svit Pedersen, der er blevet kontaktet direkte af AaB.

Klik her for at se månedens mål.

Og hold øje med aabsport.dk i de kommende dage, hvor vinderen af sæsonens bedste mål 2015/16 skal findes.

(Foto: Carsten Kuna Kristensen)

'