Vidste du om AaB og Esbjerg…

1. maj 2014 kl. 10:09

- at der i forsalg er solgt flere end 12.800 billetter, men at du stadig kan nå at sikre dig en billet her.

- at AaB er uden sejr i de seneste fem Superliga-hjemmekampe mod Esbjerg, der er endt med tre uafgjorte og to nederlag. I de fem kampe har AaB ikke formået at score i fire af kampene!

- at Superligakampe mellem AaB og Esbjerg i Aalborg ender ofte med få scoringer, idet der i de 17 tidligere kampe kun er scoret 32 mål svarende til 1,88 mål pr. kamp. Fire af de 17 kampe er endda endt helt uden scoringer.

- at netop en nulløsning blev resultatet, da Esbjerg senest var på besøg på Nordjyske Arena 9. marts 2013.

- at klubberne senest mødte hinanden 2. december 2013, hvor resultatet på Blue Water Arena i Esbjerg blev 2-2 efter et Esbjerg-selvmål og en scoring af Kasper Kusk.

Kusk_Randers- at AaB 29. juli 2013 besejrede Esbjerg i sæsonens første kamp, hvor det blev 2-1 i Esbjerg efter endnu et lokalt selvmål og et pletskud af Kasper Risgård.

- at AaB senest besejrede Esbjerg i Aalborg, da Caca og Kasper Risgård 16. november 2008 sørgede for en 2-1 gevinst på Nordjyske Arena.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Risgård (3 mål) og Kasper Kusk (1) også Jeppe Curth (6 mål) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod Esbjerg.

- at AaB med en scoring lørdag vil have scoret i sine ti seneste Superliga-hjemmekampe, hvilket ikke er sket siden august-oktober 2007.

- at lørdagens dommer Michael Tykgaard tidligere har dømt Esbjerg i ni Superligakampe, og at vestjyderne stadig har sin første sejr til gode (to uafgjorte og syv nederlag).

- at AaB  kun har en sejr ud af de seneste seks DM-kampe spillet den 3. maj, men at den til gengæld kom i det seneste opgør i 2012, hvor OB i Odense blev besejret med 2-1 efter fuldtræffere af Nicklas Helenius og Kayke.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'