Reaktioner efter dagens testkamp

5. februar 2016 kl. 17:32

Cheftræner Lars Søndergaard gav følgende vurdering af dagens kamp:

- Det særlige ved denne kamp var, at vi igen fik en kamp mod et hold fra første division, og samtidig fik vi mulighed for at se flere af de unge spillere an.

- Overordnet set var der to ting vi gerne ville med testkampen i dag. Dels at få mange spillere i aktion og give dem noget spilletid, dels at se flere af de unge U/19-spillere i kamp også. Naturligvis var der ærgerligt at vi i begge kampe måtte se bort fra en Jakob Ahlmann, en Gilli Rólantsson og en Jannik Pohl, men alt i alt synes jeg langt hen ad vejen vi spillede en god og tilfredsstillende kamp.

Oliver Abildgaard spillede samtlige 90 minutter mod Skive:

- Det var en fin kamp og det var godt at få 90 minutters spilletid. Vi viser til tider godt spil, men man kan også godt se, at det stadig er testkampe vi spiller, for der mangler lidt hist og her.

- Alt i alt synes jeg dog der var mange gode momenter, og så er det jo altid dejligt at vinde, det er trods alt derfor vi spiller.

'