Fanbattle på Nordjyske Arena

2. november 2015 kl. 11:55

Som led Alka Superligaens kampagne ”Det gode værtskab” inviterede AaB fansene fra både AaB og Hobro I.K. til fanbattle op til Alka Superligaopgøret på Nordjyske Arena i går.

AaB-Hobro-67

Her kunne fansene dyste mod hinanden i fem forskellige discipliner: fun animals, sømslagning, sumobrydning, bueskydning og promillefodbold.

Ved at deltage var fansene samtidig med i konkurrencen om at vinde landskampsbilletter til Danmarks EM playoff-kamp mod Sverige den 17. november, hvor der er udsolgt, og til fanbattle fik man således en unik mulighed for vinde billetter til kampen. De heldige vindere blev kåret under kampen og blev råbt op af stadionspeakeren på stadion under kampen.

 

AaB-Hobro-77

Fansene dystede mod hinanden på tværs af alder og hold. Deltagerne kunne desuden nyde godt af gratis Faxe Kondi, og der var mulighed for at blive gjort klar til kamp med ansigtsmaling.

Ansigtsmalerne stod klar og malede fans fra begge hold med klubbernes respektive farver. De første 1.000 interesserede fik desuden en FIFA 16-plakat, hvor AaB’s Kasper Risgård prydede coveret.

Efter fanbattle kunne fansene overvære opgøret, som blev vundet 6-0 af AaB. 8.355 fans var på lægterne, og dermed blev der samtidig doneret 8.355 kr. til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2015 går ubeskåret til The Back To Life Project.

'