AaB TV: Spalvis scorede månedens mål

9. september 2015 kl. 11:55

Efter afstemningen er vel overstået, er månedens mål fundet. AaB TV siger tak til alle, som har været med til at stemme på de ni mål, som AaB scorede i løbet af august måned. Vinderen af konkurrencen om at vinde Kenneth Emil Petersens signerede, kampbrugte trøje er også fundet. Vinderen blev Torben Gregersen fra Vestbjerg, der har fået direkte besked.

Målet, der af fansene er blevet hyldet som det bedste, er mål nummer tre, der blev sat ind af Lukas Spalvis i kampen mod AGF d. 15. august.

Klik her for at se målet igen.

Lukas Spalvis selv udtaler om scoringen:

- Det var et helt fantastisk mål for mig at score målet. Efter at have været ude i lang tid, var det fedt at komme ind og score to igen. I situationen nåede jeg ikke at tænke så meget. Jeg tænkte bare, at den skulle ind med fuld kraft, og så gik det jo hen og blev et ret godt mål. Det var samtidig et vigtigt mål for holdet, og det vigtigste er at kunne hjælpe holdet til at vinde. 

'