AaB Talent Camp en stor succes

10. juli 2015 kl. 13:56

Mandag morgen kl. 08.30 satte 53 forventningsulde drenge sig til morgenbordet, hvor den obligatoriske havregrød var en del af menuen. Til og med fredag har drengene levet en tilværelse, der minder mest muligt om den hverdag, Superliga-spillerne kender.

Således har drengene trænet to gange om dagen. Desuden har de over middag haft et mere teoretisk modul, hvor de bl.a. har hørt om god fodboldkost samt Thomas Augustinussens vej til en professionel karriere. Endvidere har drengene to gange dagligt slappet af og hygget sig i ”Players Lounge”, hvor FIFA-maskiner, bordfodbold og bordtennis var nogle af beskæftigelsesmulighederne.

Talentcamp1Thomas Augustinussen, der sammen med AaB’s T+-træner har stået i spidsen for campen, udtaler:

- Det har været en fornøjelse at have så mange fodbolddedikerede drenge på anlægget. Drengene har opført sig eksemplarisk, og det virker til, at de har fået et stort udbytte af ugen. Bl.a. har drengene spist, trænet og quizzet sammen med flere af Superliga-spillerne, og på den måde har de fået det bedst mulige indblik i, hvad det vil sige at være Superliga-spiller.

At campen har været en succes bakkes op af AaB’s T+-træner Adam Harell:

- Drengene er blevet trænet af ungdomsafdelingens elitetrænere, der har kørt et træningsprogram, der minder mest muligt om den måde, hvorpå AaB’s egne ungdomshold træner. Drengene har vist stor træningsparathed, og det er udelukkende positiv feedback, jeg har modtaget fra både trænere og spillere.

Spar Nord har i år været samarbejdspartner og sponsor og står bl.a. bag den fine goodiebag, spillerne har fået. Således er det også glædeligt, at Spar Nord igen er med næste år, hvor AaB Talent Camp ligeledes afholdes. Campen henvender sig til entusiastiske fodbolddrenge i årgang U10-U13.

Du kan se meget mere fra årets AaB Talent Camp på Facebook-siden her


'