AaB møder HSV i opvisningskamp

6. juli 2015 kl. 13:59

Cheftræner Lars Søndergaard er således godt tilfreds med at få en tysk modstander på programmet for Hele Nordjyllands Hold.

Lars Søndergaard8- Det er en fin kamp for os at få mod en international modstander og selvom vi skal køre et stykke vej for at spille kampen, så vil det være et opgør i en god kulisse og en god test for os. Ikke mindst fordi HSV to uger senere åbner Bundesligaen mod Bayern München, hvorfor vi forventer, at der vil være stort fokus på kampen.

- I forhold til vores turneringsplan passer kampen fint ind. Vi spiller i Superligaen spiller fredag og mandag, og vi ville derfor få mange dage uden kamp, udtaler Lars Søndergaard til aabsport.dk.

HSV sluttede Bundesliga-sæsonen 2014/2015 med en sand gyser, da man afværgede nedrykning ved at besejre Karlsruhe med 2-1 i forlænget spilletid i den anden af to playoff-kampe om nedrykning. Holdet har således været en permanent del af Bundesligaen siden denne blev oprettet for knap 52 år siden.

Opgøret mellem AaB og HSV spilles på Manfred-Werner Stadion i Flensborg, der til daglig huser ETSV Weiche Flensburg fra den tyske Regionalliga Nord.

Skulle man have interesse i at overvære kampen følger nærmere information om billetsalg og priser til opgøret snarest muligt her på aabsport.dk

'