AaB glæder sig til første kamp

19. juli 2015 kl. 13:13

Cheftræner Lars Søndergaard ser således frem til at skyde sæsonen i gang, når han mandag aften for første gang siden 1997 står i spidsen for AaB som cheftræner:

- Vi glæder os alle til at komme i gang, både spillere og trænerteam. Selvom opstarten har været forholdsvis kort, så ved man der en deadline og når den nærmer sig glæder man sig til det bliver alvor. Så vi ser frem til kampen i morgen, der forhåbentlig bliver afviklet i en god kulisse på vores hjemmebane.

I opstarten til sæsonen har AaB vundet tre ud af tre mulige testkampe mod henholdsvis Viborg F.F., Vendsyssel FF og AGF.

- Når man går ind i en ny sæson, og måske i sær for mig som ny træner, så har man altid lidt usikkerhed i forhold til hvor man præcis står, selvom vi selvfølgelig er glade for at vi har vundet tre sejre i testkampene. Det er trods alt bedre end, at vi har fået tre nederlag. Så man har en fornemmelse af hvor man står, og vi har en fin fornemmelse i forhold til både trup og hold.

- I forhold til kampen bliver der nok en opstart, hvor man skal teste hinanden lidt, og det kan der gå lidt tid med. Det er dog vigtigt, at vi kan sætte os på spillet, hvilket Esbjerg også vil forsøge at gøre. De er et dygtigt fodbold- og omstillingshold, som også gerne vil holde fast i bolden, så det er vigtigt, at vi gør det mere end de gør, afrunder Lars Søndergaard, der har udtaget følgende 18-mands trup til opgøret:

1 Nicolai Larsen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Jukka Raitala, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 16 Mathias Thrane, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 30 Andreas Bruhn, 33 Lukas Spalvis

Jukka Raitala og Oliver Abildgaard kan begge få deres officielle debut for AaB, mens Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Gilli Rólantsson og Kasper Pedersen alle er ukampdygtige.

Opgøret fløjtes i gang kl. 19.00 mandag aften på Nordjyske Arena.

Billetter til kampen kan købes via dette link.

Læs også flere praktiske informationer om kampen her.

'