AaB-truppen mod HSV

27. juli 2015 kl. 19:09

Når AaB tirsdag aften tester kampformen mod HSV spiller modstanderen fra Bundesligaen således sin næstsidste testkamp inden sæsonpremieren mod Bayern München 14. august.

- Det var en mulighed der bød sig i en god periode for os, hvor kampene i Alka Superligaen ligger fredag og eftertfølgende mandag, så det passer godt ind i vores program, udtaler cheftræner Lars Søndergaard.

- Samtidig er Hamborg en attraktiv og spændende modstander, og jeg forventer, at kampen bliver spillet i en god kulisse, så det bliver lidt mere end bare en testkamp for os.

- Endelig er det også en god mulighed for at se alle spillere i kamp igen, så vi kommer til at skifte en del i morgen, for ikke at belaste vores startere for meget, men også for at give alle mulighed for at spille mod sådan en modstander, lyder det videre fra Lars Søndergaard, der har udtaget følgende 21 spillere til tirsdagens opgør:

1 Nicolai Larsen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Jukka Raitala, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 14 Andreas Blomqvist, 16 Mathias Thrane, 20 Henrik Dalsgaard, , 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 24 Asger Bust, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 30 Andreas Bruhn, 33 Lukas Spalvis og 79 Jannik Pohl

Patrick Kristensen, Gilli Rólantsson, Kasper Risgård og Kasper Pedersen alle er ukampdygtige.

Opgøret afvikles tirsdag kl. 19.00 på Manfred-Werner Stadion i Flensborg og de to hold dystaer samtidig om Sparda-Bank-Cup 2015..

Det betyder samtidig, at såfremt kampen ender uafgjort efter 90 minutter går de to hold direkte i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder af pokalen.

Se mere om morgendagens kamp i indslaget fra AaB TV med Lars Søndergaards.  

'