Nyt U/13-hold udtaget

24. juni 2015 kl. 11:32

Når den nye ungdomssæson sparkes i gang efter sommerferien træder en ny årgang ind i AaB’s elitespor. 15 spillere, født i 2003, fra hele Nordjylland udgør således den kommende trup. I den forbindelse var de kommende U/13-drenge draget til Tyskland som forberedelse til den nye sæson og de kommende oplevelser.

talent1I en stærkt besat turnering spillede holdet ni udbytterige kampe mod flere Bundesliga-klubber. Bl.a. spillede drengene 0-0 mod Wolfsburg, der havde den tidligere vesttyske verdensmester Pierre Littbarski på sidelinjen. De nordjyske drenge klarede sig rigtig fint og gav mange prøver på deres færdigheder, og det blev således kun til et enkelt nederlag mod FC Köln i de ni kampe.

AaB’s T+-træner, Adam Harell, der fulgte drengene tæt i Tyskland, var meget tilfreds med det indtryk, der blev efterladt:

- Igen i år er det en fantastisk gruppe drenge, vores over 125 samarbejdsklubber har været med til at udvikle. Spillernes har i en tidlig alder hver især en værktøjskasse, der ser aldeles spændende ud, og det skyldes først og fremmest de mange klubbers gode arbejde med de yngste spillere. Endvidere er vi i Nordjylland ved at få skabt en god kultur for selvtræning. Hovedparten af drengene starter på AaB’s Talentskole allerede, når de er U/10. Her får de i en tidlig alder inspiration fra AaB’s elitetrænere og andre dygtige drenge fra andre klubber, og dermed kickstartes en positiv spiral, der medfører det høje niveau, som årgang 2003 er endnu et eksempel på, siger Adam Harrell til aabsport.dk.

De 15 spillere, der skal udgøre den kommende U13-trup, er:

Lasse Holm – tidligere Skørping IF Frem

Elvin Ørsted Sigaard – tidligere Gistrup og AaB

Albert Overgaard Skouboe – tidligere Støvring IF

Sebastian Aaen – tidligere Dronninglund IF

Malthe Brun Svensson – tidligere Aalborg KFUM

Filip Hartman – tidligere Aalborg KFUM

Emil Seedorff Sørensen – tidligere Bangsbo Freja og AaB

Victor Norlyk – tidligere Aars IK

Magnus Norlyk – tidligere Aars IK

Mads Lautrup Freundlich – tidligere Aars IK

Vitus Bergenser – tidligere Skibsby-Højene IF

Simon Vestergaard – tidligere Skibsby-Højene IF og AaB

Christoffer Ravn Jensen -  VUG (Ulsted B)

Christian Wagner – tidligere Nøvling FK og AaB

Mads Støttrup – tidligere Farsø/Ullits IK

'