Kronprinsesse Mary besøger AaB

8. maj 2015 kl. 14:33

AaB er en af de seneste klubber, der har valgt at implementere Klubfidusen, som en del af børnefodbolden.

Mary1Mary Fonden, Red Barnet, Dansk Boldspil-Union og Tryg Fonden står bag Klubfidusen, der handler om at styrke børns trivsel i fritidslivet.

Ved besøget deltager blandt andet direktør i Mary Fonden Helle Østergaard, vicegeneralsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm, borgmester Thomas Kastrup-Larsen, DBU’s formand Jesper Møller, sportsdirektør i AaB Allan Gaarde og cheftræner i AaB Kent Nielsen.

Desuden deltager AaB’s Alka Superligaspillere Nicolaj Thomsen, Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz.

Arrangementet starter med korte taler fra Kronprinsessen, Jesper Møller og Kent Nielsen.

Efterfølgende viser trænere og børn eksempler på, hvordan de med konkrete fodboldøvelser fra Klubfidusen får trænet både deres fodboldkunnen og fællesskabet på holdet.

Arrangementet foregår som nævnt på AaB’s anlæg på Hornevej på tirsdag den 12. maj kl. 15.30-16.30.

Læs i øvrigt om Mary Fonden her

'