Fem U/15-spillere udtaget til DBU Talenttræf

29. maj 2015 kl. 10:02

De fem udtagne spillere er Anders Bærtelsen, Lucas Klitten, Oliver Klitten, Mikkel Konnerup og Søren Tengstedt.

- Udtagelsen af fem spillere til den kommende talentsamling understreger, at vores U/15-årgang, der blandt andet har vundet KB Cup og AGF Elite Cup i denne sæson, indeholder masser af potentiale, hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med, udtaler AaB’s talentchef Jacob Larsen.

DBU Talenttræner i vest Martin Bloch ser frem til klimaks på et langt rekrutterings- og uddannelsesarbejde med årgang 2000.

- U15-træffet er en traditionel begivenhed i vores spilleruddannelse, idet DBU’s Talent- og U-landstrænere her får mulighed for - via høj matchning - at vurdere de allerbedste spillere på landsplan i årgang 2000.  Igennem en lang periode som U14 og U15 er alle spillere besigtiget kontinuerligt i adskillige klubkampe og via flere DBU-samlinger. Alt det sammenholdt med et yderst grundigt arbejde i landets talentmiljøer gør, at vi forventer et rigtig godt niveau blandt spillerne

- Endelig er begivenheden jo en kæmpe motivation for drengene samt afslutningen på U15-uddannelsesåret, hvor de står på tærsklen til en mulig udtagelse til U16-landsholdet eller futurelandsholdet, slutter Martin Bloch.

'