To-årig A-licens til AaB

23. april 2015 kl. 11:22

A-licensen tildeles de klubber der opfylder kravene til talentudvikling i DBU’s licensmanual og her har man i år for første gang haft mulighed for at tildele udvalgte klubber en to-årig licens, mod normalt kun en et-årig af slagsen. Dette er sket ud fra en vurdering af hvilke klubber der har vist stor stabilitet i forhold til ressourcer og økonomi.

FCM05AaB’s talentchef Jacob Larsen er meget tilfreds med tildelingen af den to-årige A-licens:

- I den nuværende Superliga-trup er 13 ud af 25 spillere fra vores egen nordjyske talentudvikling, hvilket taler sit eget tydelige sprog. Det tal vil vi naturligvis gerne bevare og om muligt forbedre, så derfor ser vi også den to-årige A-licens fra DBU som både et skulderklap og en blåstempling af det talentarbejde vi laver i AaB, udtaler Jacob Larsen

DBU har udover AaB udpeget FC Nordsjælland, FC Midtjylland, FC København, Brøndby I.F. og Esbjerg til den to-årige A-licens, mens Lyngby, Randers Freja, Silkeborg I.F., OB, AGF og Vejle har modtaget en et-årig A-licens

A-licensen betyder, at AaB vil få deltagelse i DBU's U17- og U19 liga 2015/16 og 2016/17, og som minimum vil få mulighed for at blive indplaceret i Lokalunionens højeste U13-, U14 og U15 række ved turneringsstart i sommeren 2015/2016, ligesom man får tilskud til ansættelse af en A+ træner.

'