En unik trøje med historiens vingesus

13. marts 2015 kl. 07:24

For at ære historien og markere jubilæet har vi i samarbejde med Adidas fået lavet en unik udebanetrøje, hvor idéen til farver og AaB-logo udspringer fra det første oprindelige klublogo i 1912.

ny udebane-jubilæumstrøjeDette indebærer, at den grå trøje har et blåt AaB-logo, fordi det var den farve, der oprindeligt forekom på trøjerne fra Aalborg Boldklub, som kan følges tilbage til 1885.

Historien er den, at da Aalborg Boldspilklub blev dannet ved fusion i 1906 var det to klubber, der slog sig sammen. Aalborg Boldklub og Aalborg Fodboldklub. Fodboldklubben kom med den kampdragt vi kender i store træk i dag, men Boldklubben havde blå/lyseblå tværstriber. 

Det blev vedtaget ved fusionen, at det bedste hold skulle spille i de rødhvide striber, mens alle andre hold skulle spille i den blå/lyseblå. Der var kun tale om seniorhold dengang, og den bestemmelse er aldrig blevet ændret. 

Vi håber, at I vil bakke op om såvel idéen som baggrunden herfor. AaB vil for første gang bære den nye udebanedragt, når Hele Nordjyllands Hold mandag aften besøger Hobro. 

Køb din helt egen jubilæumstrøje lige nu på aabsport.dk – bemærk at trøjen kun sælges i et begrænset antal. Link til webshoppen findes her.

'