Jönsson foran comeback for AaB

18. februar 2015 kl. 19:27

Ikke siden 3. maj 2014 har elegante Rasmus Jönsson været i aktion for Hele Nordjyllands Hold, og det forestående comeback glæder naturligvis AaB’s cheftræner Kent Nielsen:

Kent - UEL- Rasmus Jönsson er tæt på at være ved fuld styrke, og også Rasmus Thelander, Patrick Kristensen og Thomas Enevoldsen er med igen.

- Vi er meget stolte over fra en svær gruppe mod blandt andet Dynamo Kiev og Steaua Bukarest at være gået videre til sekstendedelsfinalerne. Vi er afklarede med, at vi ikke er favoritter mod Brugge, men har samtidig en klar tro på og selvtillid til, at vi godt kan gå videre, fastslår Kent Nielsen.

- Det kræver dog, at vi leverer to store kampe på niveau med, hvad vi tidligere har vist på hjemmebane. Vi er realistiske og tror på det, konstaterer Kent Nielsen, der samtidig anerkender Club Brugge som en stærk modstander.

- At Club Brugge blot har tabt én ud af sine seneste 34 betydende kampe, borger for kvalitet og styrke, og i virkeligheden taler det jo for sig selv, mener Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne til torsdag aftens vigtige duel på Nordjyske Arena:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Andreas Bruhn, 31 Jakob Blåbjerg og 32 Kasper Pedersen.

Kasper Risgård er tvivlsom på grund af sygdom, mens Andreas Blomqvist, Lukas Spalvis, Jakob Ahlmann og Donny Gorter er ukampdygtige.

'