AaB-Brøndby kampinformation

10. maj 2013 kl. 13:22

Kampinfo

Spillerunde: 31
Spilledato: Søndag den 12. maj 2013
Kick-off: kl. 17:00
Dommer: Michael Tykgaard

Billetter

Du kan enten købe din billet onlinher på aabsport.dk, hos AaB’s administration på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst (hverdage mellem kl. 9.00-16.00, fredag dog til kl. 15.00), eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen, som alle åbner en time før kampstart. 

Billetter kan også købes i billethuset på Nordjyske Arenas syd-østlige hjørne tirsdag fra kl. 14.00-17.00.

På grund af stor interesse for kampen opfordrer AaB til at man køber billetten i forsalg.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billet-relaterede problemer kan du på kampdage henvende dig i receptionen i foyeren og få hjælp fra en time før kampstart.

Har du billetkoder fra enten sæsonkort eller som aktionær skal det understreges at disse IKKE kan benyttes til kampen mod Brøndby I.F.

OBS: Da der forventes et stort antal gæstende fans fra Brøndby vil det ikke være muligt at benytte indgang 5 på Nordjyske Tribunen, ligesom det ikke vil være muligt at passere rundt om 3F Tribunen til Nordjyske Tribunen, da denne vil være afspærret. Ligeledes vil adgang via stien fra Kastetvej langs Aalborg Tennisklubs baner heller ikke være mulig. Dette er også gældende efter kampen.

Information til gæstende fans fra Brøndby I.F.

Et særligt indhegnet område for gæstende fans uden for stadion vil være tilgængeligt fra kl. 14:30 til kl. 16:30, hvor boderne lukker.

Der er vil være adgang til tribunerne fra kl. 15:00, hvor alle opfordres til i god tid før kick off at gå mod indgangen til tribunen.

Vi gør yderligere opmærksom på, at grundig visitering finder sted før der gives adgang til tribunen. I tilfælde af at tribunen forlades efter tjek in, gives der ikke efterfølgende adgang til denne.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Nordjyske Arena åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I samtlige boder inde på Nordjyske Arena kan der anvendes dankort.

Udenfor Nordjyske Tribunen kan du allerede fra 1½ time før kampstart benytte vores mobile salgsbod. Her kan du søndag købe fem fadøl for kun 175 krone – et tilbud der også gælder i alle øvrige boder på Nordjyske Arena denne dag. Vær opmærksom på, at du udenfor stadion ikke kan anvende dankort.

I Oddsets flotte bod i det nord-vestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 12 eller du kan tage rute 13 – stoppested Schleppegrellsgade. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Du kan også tage rute 16 – stoppested Anneberghus. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Ankommer du med tog, så stå af ved Aalborg Vestby-stationen. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena. Se køreplaner på denne side.

Parkering

På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Nordjyske Arena:

Parkering vestbyen
(Klik på billedet for at hente en større udgave i PDF-format) 

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-Hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordjyske-tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. Såfremt pladserne hér er udsolgte, har kørestolsbrugere yderligere pladser på græsset foran A. Enggaard-tribunen.

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes hos AaB’s administration på Hornevej, eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen. Vær opmærksom på, at kørestolsbilletterne ikke kan købes online.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

'