Risgård bedst i yo-yo test

12. januar 2015 kl. 13:41

Under kyndig ledelse af fysisk træner Ashley Tootle gennemførte AaB’s Superligatrup i dag yo-yo testen, hvor den fysiske tilstand måles.

yo-yo1Generelt var resultaterne gode, og bedste mand viste sig at være 32-årige Kasper Risgård med Nicolaj Thomsen og Mathias Thrane på en delt andenplads.

- Det er sjovt at slå især de unge spillere i yo-yo testen, hvilket vel i øvrigt også er noget nær den eneste løbedisciplin, jeg kan vinde over dem i, lød det med et smil på læben fra Kasper Risgård umiddelbart efter slutfacit forelå.

- Det gælder bare om at give alt og få det overstået, og ja, så er det da dejligt at blive bekræftet i, at grundformen er okay. Med kun godt en måned til første kamp skal det også være sådan, og nu skal de næste uger bruges til at få fysikken helt på plads, så vi er klar mod Club Brugge 19. februar, tilføjede Kasper Risgård over for aabsport.dk.

AaB træner også tirsdag, torsdag og fredag i denne uge, mens første testkamp spiller fredag den 23. januar mod AGF. 

'