Billetsalg til AaB-Club Brügge

15. december 2014 kl. 15:50

Salg af billetter til kampen mod belgiske Club Brugge KV begynder torsdag den 15. januar kl. 10.00.

Alle sæsonkortholdere og halvsæsonkortholdere har forkøbsret til egen plads.

Husk at du kan give et halvsæsonkort i julegave og derved sikre dig forkøbsret til kampen. Ligeledes er det også muligt at købe et gavekort i webshoppen, der efterfølgende kan benyttes til køb af billetter til kampen når salget går i gang.

BEMÆRK:

Forkøbsretten gælder fra torsdag 15. januar kl. 10.00 til og med søndag 18. januar kl. 12.00. Har man ikke udnyttet sin forkøbsret indenfor dette tidspunkt frigives pladsen efterfølgende til almindeligt salg.

For at benytte forkøbsretten skal man logge ind på sin profil på AaB’s webshop og derefter klikke på menupunktet ”Europa Cup – sæsonkort” i menuen til venstre og følge anvisningerne på skærmen.

Har man ikke mulighed for at udnytte sin forkøbsret online kan man henvende sig i det nord-vestlige billethus (hjørnet af Weber og Spar Nord tribunerne) på Nordjyske Arena fra kl. 14.00-17.00 torsdag 15. januar og fredag 16. januar.

Der kan ikke tilkøbes ekstra pladser i perioden for forkøbsret.

Medlemmer af AaB Support Club har også forkøbsret til kampen. For nærmere information herom henviser vi til fanklubbens website – klik her.

Billetpriser

Voksen siddeplads Weber Tribunen:                               249 kr.

Voksen siddeplads Spar Nord eller 3F Tribunen:               199 kr.

Pensionist siddeplads Weber Tribunen:                            199 kr.

Pensionist siddeplads Spar Nord eller 3F Tribunen:          149 kr.

Barn siddeplads Weber Tribunen:                                    149 kr.

Barn siddeplads Spar Nord eller 3F Tribunen:                   99 kr.

Af hensyn til UEFA’s krav om siddepladser vil begge endetribuner på Nordjyske Arena være monteret sæder til dette opgør, hvorfor der på disse sælges et reduceret antal unummererede billetter i forhold til normale Superliga-kampe.

Billetsalg til gæstende fans sker direkte via Club Brügge KV.

Ticket sales for visiting fans

Ticket sales to fans of Club Brugge KV will only be possible directly via the visiting club. We kindly ask any visiting fans to contact Club Brugge KV for more information in this regard.

Billetter til returkamp

Nærmere information om salg af billetter til returkampen i Brügge 26. februar følger her på aabsport.dk efter nytår.

'