Patrick Kristensen ude for resten af efteråret

11. november 2014 kl. 13:36

Således er den alsidige AaB’er i dag blevet opereret for et sportsbrok i maveregionen, der har forhindret ham i at træne optimalt det seneste stykke tid.

- Patrick har trænet fint med, men har på grund af skaden manglet det sidste for at kunne komme op på 100 procent. Derfor har vi valgt at få foretaget et indgreb nu, hvorefter vi forventer det vil tage tre-fire uger inden han igen er klar til at kunne træne med, forklarer cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk

 - Vi regner derfor med, at efteråret er et overstået kapitel for Patricks vedkommende, men at han til gengæld vil stå 100 procent klar til opstartsfasen i begyndelsen af januar måned, lyder det videre fra Kent Nielsen.

27-årige Patrick Kristensen er i AaB foreløbig noteret for 247 kampe og 10 mål.

'