Ny sejr til reserverne

13. oktober 2014 kl. 15:23

AaB var bedst kampen igennem og bragte sig i front efter knap et kvarters spil, da Mathias Wichmann fandt Viktor Ahlmann, som straks serverede for Thomas Enevoldsen, der med en fornem afslutning med indersiden sendte bolden op i det ene målhjørne.

Rasmus Thellufsen PedersenI det 25. minut scorede Thomas Enevoldsen for anden gang (og for femte gang i to reserveholdskampe), da Thomas Augustinussen efter en erobring fandt Enevoldsen, der elegant chippede læderet over den fremstormende Randers-keeper.

3-0 træfferen kom med godt 20 minutter igen, da Mathias Wichmann var oplægger til U/19 Ligaspiller Rasmus Thellufsen, der scorede efter en god berøring og efterfølgende smart afslutning.

Med sejren fastholder AaB førstepladsen i puljen, hvor næste opgave venter på lørdag på udebane mod Hobro.   

Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje 3, 5. spillerunde
Randers FC-AaB 0-3 (0-2)
14. min 0-1 Thomas Enevoldsen, 25. min 0-2 Thomas Enevoldsen, 69. min 0-3 Rasmus Thellufsen.

'