AaB-optimisme inden europæisk opgør

1. oktober 2014 kl. 18:23

AaB har ikke scoret i sine tre seneste betydende kampe, men cheftræner Kent Nielsen er optimistisk forud for mødet med de portugisiske pokalfinalister:

KN3- Mentalt er vi i fin forfatning, og eksempelvis har vi forholdt os til, at vi trods det store nederlag langt henad vejen leverede en god indsats mod Steaua Bukarest.

- Rio Ave har et godt kollektiv og et teknisk stærkt hold, der spiller med et højt pres. Det giver ofte nogle urolige kampe med mange omstillinger, og der skal vi naturligvis forsøge at være skarpest, konstaterer Kent Nielsen.

- Blandt deres spillere er der flere, vi har noteret os; deres anfører Tarantini er en strategisk god spiller, som også har scoret en del mål, ligesom deres egyptiske landsholdsspiller, Ahmed Hassan, er en livlig angriber, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

5 Kenneth Emil Petersen, 6 Donny Gorter, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Viktor Ahlmann, 30 Andreas Bruhn 32 Kasper Pedersen og 34 Frederik Reimer.

Nicolai Larsen har karantæne, mens skadeslisten omfatter Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis.

'