Patrick Kristensen tilbage for AaB

25. september 2014 kl. 16:58

Efter et par resultatmæssigt skuffende oplevelser skal AaB forsøge at revanchere sig mod et Randers-hold, der til gengæld har vundet sine to seneste Superligakampe.

KN11AaB’s cheftræner Kent Nielsen anerkender randrusianernes gode indledning på sæsonen:

- Randers har et fint og erfarent hold, der fraset små justeringer har spillet sammen længe. De spiller med en stram struktur, bringer meget fysik og er stærke på indlægsspil, mens det primært er Kasper Fisker, der står for den kreative del.

- Som hold har Randers med stor disciplin formået at tippe de tætte kampe over til egen fordel, og der venter os helt sikkert en vanskelig opgave i morgen, konstaterer Kent Nielsen.

- For vores vedkommende handler det om at være hurtigt spillende med få berøringer og masser af bevægelse. For at bryde Randers’ organisation skal vi spille direkte, mens vi defensivt skal matche deres fysik omkring standardsituationer og indlæg. Vores fokus er at præstere optimalt, og gør vi det, vil vi også gøre det svært for Randers, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 15 Gilli Sørensen, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Viktor Ahlmann, 30 Andreas Bruhn og 32 Kasper Pedersen.

AaB’s skadesliste omfatter Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Frederik Børsting og Lukas Spalvis.

'